Skip to main content
Sport

Top-5 placering til Anna og Pepe

By 20. juli 2014april 7th, 2021No Comments
Tilbage

Skrevet d. 20 juli, 2014

Top-5 placering til Anna og Pepe

Som eneste dansker i feltet og på et fuldstændigt udsolgt stadion i Aachen rider Anna Kasprzak sig ind på femtepladsen.

I dagens kür var Anna Kasprzak og Donnperignon alene om at forsvare de danske rød/hvide farver. Med en samlet score på 82.125% tager de femtepladsen i et stærkt felt.

Stemningen var intens, og Pepe opsat på at give publikum en god oplevelse, da den flotte placering kom i hus.

”Jeg lovede Pepe at gøre mig umage, og ved fælles indsats har vi leveret et resultat, som jeg er meget glad for. Han gik super fint i dag med masser af energi – det var så fedt!” siger Anna Kasprzak.

Dagens kür blev leveret foran et udsolgt stadion.

”Det er en dejlig og speciel oplevelse at ride foran så stort et publikum. Det specielle ved kür er jo, at det giver publikum en ekstra dimension af vores sport, idet musikken både bygger op til og understøtter de enkelte øvelser,” fortæller Anna Kasprzak.

Om det var musikken, publikums opbakning eller sin veloplagte rytter, Pepe nød, vides ikke, men igen i dag leverede den arbejdsomme vallak en indsats, der resulterede i stor ros.

”Pepe gør hver eneste gang sit bedste, og i dag var ingen undtagelse. At slutte som nummer fem i dette felt er slet ikke så tosset endda,” siger Anna Kasprzak, der i øjeblikket ligger nummer syv på verdensranglisten.

Sejren gik til Valegro og Charlotte Dujardin.

CHIO Aachen 2014 lakker mod enden, og inden længe går turen hjem til et par velfortjente fridage for Pepe.

Se dagens resultater her: http://www.chioaachen.de/en/starterlisten?iEventId=1136&sListLabel=Starter%20D9

Leave a Reply