Skip to main content
Sport

Ny EM-hest til Anna

By 14. november 2019april 7th, 2021No Comments
Tilbage

Skrevet d. 14 november, 2019

Ny EM-hest til Anna

Anna har købt den tiårige vallak Fuhur af den russiske EM-rytter Elena Sidneva.

Der er kommet en ny talentfuld firbenet beboer i stalden hos Kasprzak Dressage, da Anna netop har fået vallakken Fuhur hjem. Fuhur har senest redet flotte resultater hjem til Rusland ved EM i Rotterdam i august sammen med sin nu tidligere rytter Elena Sidneva.

Købet kom i stand via Annas træner gennem mange år, Andreas Helgstrand, som havde sendt et par videoer af Fuhur i ridning og spurgt Anna ad, om ikke hesten kunne have interesse. Anna og Andreas rejste efterfølgende til Østrig for at få syn for sagen.

“Der er lidt højdeforskel på Elena og jeg, så jeg kunne godt mærke på Fuhur i begyndelsen, at han ikke helt forstod min signaler, når jeg ville lave toer-changementer, men i alle andre øvelser kan vi sagtens forstå hinanden,” siger Anna om sin nye hest og fortæller, at det allerede går fremad med changementerne i træningen hjemme i Haderslev.

Anna beskriver Fuhur som en sød og rolig hest, som “virker meget ligetil”.

“Han hidser sig ikke op, hvis der er noget, han ikke lige forstår, og jeg er sikker på, at vi nok skal finde hinanden hurtigt,” siger hun.

I første omgang skal de to lære hinanden bedre at kende, men med Fuhurs CV, der tæller gode resultater for Rusland i Rotterdam for få måneder siden, hvor han med Elena Sidneva leverede 72,950 procent i Grand Prix og 72,568 procent i Grand Prix Special i EM-arenaen, er forhåbningerne og ambitionerne til Fuhurs fremtid som tophest store.

“Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg selvfølgelig har OL i tankerne. Jeg ved, at vi er mange om buddet til de tre pladser, men det skader jo ikke at prøve at få en af dem. Men lige nu er jeg bare rigtig glad for ham, og glæder mig til at skulle ud og starte stævner på ham, og så tager vi ellers en dag ad gangen,” siger Anna.

Fuhur – eller i daglige tale Filur – i sine nye omgivelser i Haderslev. Foto: Kasprzak Dressage

Leave a Reply