Skip to main content
Sport

Donnperignon gør rent bord!

By 20. oktober 2013april 7th, 2021No Comments
Tilbage

Skrevet d. 20 oktober, 2013

Donnperignon gør rent bord!

Donnperignon sætter konkurrenterne til vægs og gør rent bord til Reem Acra FEI World Cup Dressage i Odense – sejr til Kasprzak Dressage for anden dag i træk.

Sammen med Anna Kasprzak viste den talentfulde dressurhest, hvorfor makkerparret hører til blandt Europas bedste. Der var dressur i verdensklasse til publikum i Arena Fyn og hjemmebanesejr til Pepe.

”Jeg er overvældet. De seneste dage har jeg redet noget af det bedste, jeg nogensinde har redet, og Pepe har været enestående. Jeg er simpelthen så glad,” siger Anna Kasprzak.

Publikum havde knap fået hænderne ned efter lørdagens sejr til ekvipagen fra Kasprzak Dressage, før der igen var massiv opbakning til Donnperignon og Anna Kasprzak i søndagens kür. Til tonerne fra Phil Collins leverede Donnperignon en pragtpræstation, der resulterede i et stormende bifald. Med en samlet score på 80.575 tog Anna Kasprzak sejren for anden dag i træk.

“Det er det bedste, hun endnu har redet til musikken,” lød det fra en stolt træner Andreas Helgstrand.

Dermed tager Kasprzak Dressage hjem fra Odense med en andenplads til Fürstenstein i Dansk Ride Forbunds Championater for Ungheste i 4-års klassen og med hele to sejre til Donnperignon i Reem Acra FEI World Cup Dressage.

”Tak til publikum for den store opbakning, tusind tak til min familie og mit team. Det her er en holdindsats, og jeg deler sejrene med alle dem, der støtter mig,” siger Anna Kasprzak.

Leave a Reply