Skip to main content
Sport

Tre heste forlader Kasprzak Dressage

By 29. maj 2019april 7th, 2021No Comments
Tilbage

Skrevet d. 29 maj, 2019

Tre heste forlader
Kasprzak Dressage

Samtidig med, at stutteriet har budt to nye heste velkommen, er tre blevet solgt.

De tre heste, der har forladt stalden i Haderslev og nu skal rides af nye ryttere, er Quarton, Romanova og Patrik.

Den niårige vallak Quarton kom til Kasprzak Dressage i 2017, og han og Anna har nået at skabe flotte resultater sammen – blandt andet strøg de til tops to gange i Aachen i sommeren 2017.

Romanova (9), der tidligere er blevet kåret som Årets Hoppe i Hannoveranerforbundet, har været hos Kasprzak Dressage siden 2014. Anna og Romanova debuterede sammen i middelsvær i 2014, og har senest startet MA2 og Prix St. George med rigtig gode resultater i marts i år.

At skille sig af med Quarton og Romanova har ikke været nogen nem beslutning for Anna, der har haft mange gode oplevelser med begge heste, men køb og salg af heste er en naturlig del af det at drive forretning.

“Vi driver stutteriet som en forretning, og det betyder, at man nogle gange må skille sig af med gode heste, man holder meget af. Min hverdag ser bare anderledes ud nu, og så opstår behovet for at sælge nogle heste,” siger Anna.

“Quarton og Romanova har lært mig meget begge to, og jeg håber, de finder hver deres rette rytter, for de er virkelig to super dejlige heste.”

Desuden er Patrik også blevet solgt. Han blev købt i foråret 2018, men på trods af, at han har vist stort talent som konkurrencehest, var han og Anna desværre ikke det rette match, og nu skal også han videre til en ny rytter.

Alle tre heste står nu til salg via Helgstrand Dressage.

Leave a Reply