Skip to main content
Sport

Stærke præstationer ved Horses & Dreams i Hagen

By 28. april 2024maj 3rd, 2024No Comments
Tilbage

Stærke præstationer ved Horses & Dreams i Hagen

Tirsdag eftermiddag, kom Anna, Jane, Trine og hestene, Rock Star 13, Everian L og Danciero 7, på plads ved det prestigefyldte, internationale Horses & Dreams Meets Portugal-stævne i den tyske by Hagen.

Ved ankomsten blev hestene indkvarteret og gjort klar til nogle spændende (og regnfulde) konkurrencedage hos Hof Kasselmann, hvor Anna skulle til start i den CDI1* lilletur på Danciero, Louisdor-Preis-kvalifikationen på Everian og den CDI4* stortur på Rock Star.

Danciero dansede sig ind i top-3

UVM-vinderen for 7-års i 2023, Danciero (efter Dancier/Floriscount, opdrætter: ZG Broers), opnåede også succes i Hagen.

Med 71.412%, 70.235% og to tredjepladser i henholdsvis torsdagens CDI1*  Prix St. Georges og lørdagens Intermediare I, er vi mere end tilfredse med Dancieros udvikling.

Danciero er en særdeles arbejdsglad hest, hvilket han i særdeleshed beviste i lørdagens Intermediare I, hvor han præsenterede treer changementer, der var helt i særklasse – og disse blev selvfølgelig belønnet med flere otte-taller og  et ni-tal!

Flotte takter af Everian i Louisdor Preis

Den sorte vallak, Everian L (efter Everdale/Hochadel, opdrætter: Karsten Bundgaard), har tidligere haft stor succes med Anna, hvor de har blandt andet har deltaget ved UVM for 7-års heste i 2022, mens de samme år vandt finalen for 7-års ved Pavo og Dansk Rideforbunds championater.

Under Louisdor-Preis kvalifikationen imponerede Everian med en stærk præstation, hvor hans imponerende skridtbevægelse opnåede en topscore på 9! Dette sikrede ham en fjerdeplads med en samlet score på 70.157% i fredagens indledende Intermediare II.

I søndagens korte Grand Prix, gik gassen desværre lidt af ballonen efter en lang uge. Her opnåede ekviapagen 66.638% og 8,5 for bl.a. skridt og indridning – med der er fortsat ingen tvivl om, at Everian er en spændende hest til fremtidens Grand Prix-klasser.

Om Louisdor Preis

Louisdor Preis -turneringen er for unge Grand Prix-heste i alderen 8-10 år. Den prestigefyldte finale i Frankfurt er tidligere blevet vundet af danskavlede heste som Blue Hors Veneziano (redet af Daniel Bachmann Andersen) og L’Arbuste (redet af Senta Kirchhoff) og Fendi (redet af Sönke Rothenberger).

Rock Star i flot, firstjernet form!

Imens Everian og Danciero leverede pragtpræstationer i Louisdor Preis og CDI1*, viste også nu 16-årige Rock Star, tro mod sit navn, solide præstationer ved CDI Hagen.

Med flot form, scorede han henholdsvis 69,978% og 69,383 i CDI4* Grand Prix og Grand Prix Special.

Se resultaterne for stævnet HER 

Leave a Reply