Skip to main content
Sport

Anna til landsstævne i Esbjerg

By 18. januar 2018april 7th, 2021No Comments
Tilbage

Skrevet d. 18 januar, 2018

Anna til landsstævne i Esbjerg

Anna er i dag kørt mod landsstævnet i Esbjerg. Med i lastbilen har hun Quarton og Rock Star.

Denne weekend står på landsstævne, hvor Anna også deltog sidste år, og hun ser frem til endnu et godt stævne i Esbjerg, hvor niårige Quarton for første gang skal prøve kræfter med Intermediaire II fredag og lørdag.

”Min forventning er, at Quarton får en god runde og en god oplevelse. Han mangler stadig lidt styrke, og han skal have tillid til, at det er okay, selvom det bliver sværere. Men han har været supergod i træningen op til,” siger Anna, der også stiller op i Grand Prix på lørdag og Grand Prix Special på søndag på Rock Star.

”Grand Prix er ikke nyt for ham, men han skal have mere stævnerutine, og han har også rykket sig på træningsbanen, så jeg er spændt på, hvordan det viser sig på banen.”

Stævnet i Esbjerg bliver efter al sandsynlighed det sidste, inden Anna på grund af sin graviditet holder pause fra konkurrencer.

”Det bliver jo nok det sidste ridestævne inden babyens ankomst, for jeg kan snart ikke passe mit tøj. Men jeg har flyttet lidt knapper i kjolen og købt større ridebukser, så jeg satser på at komme til at se nogenlunde anstændig ud denne weekend,” siger Anna med et smil.

Anna og Jane med Rock Star og Quarton klar til afgang mod Esbjerg. Foto: Kasprzak Dressage

Annas to faste elever, Josefine Hoffmann og Victoria K. Pedersen, deltager også i Esbjerg. Josefine stiller til start på Hønnerups Driver, der får debut i Intermediaire I. De skal desuden ride Prix St. Georges på søndag, mens Victoria og Langkærgårds Donna Fetti skal ride to gange Prix St. Georges.

Leave a Reply