Skip to main content
Sport

Udtaget til OL

By 19. July 2016#!30Wed, 07 Apr 2021 09:43:25 +0000+00:002530#30Wed, 07 Apr 2021 09:43:25 +0000+00:00-9+00:003030+00:00x30 07am30am-30Wed, 07 Apr 2021 09:43:25 +0000+00:009+00:003030+00:00x302021Wed, 07 Apr 2021 09:43:25 +0000439434amWednesday=376#!30Wed, 07 Apr 2021 09:43:25 +0000+00:00+00:004#April 7th, 2021#!30Wed, 07 Apr 2021 09:43:25 +0000+00:002530#/30Wed, 07 Apr 2021 09:43:25 +0000+00:00-9+00:003030+00:00x30#!30Wed, 07 Apr 2021 09:43:25 +0000+00:00+00:004#No Comments
Back

Skrevet d. 19 juli, 2016

Udtaget til OL

I dag er det endelig blevet offentliggjort, hvem der skal med til OL i Rio.

Dansk Ride Forbund har i dag offentliggjort navnene på de fire ryttere, der skal repræsentere Danmark ved de Olympiske Lege i næste måned.

Anna er udtaget med Pepe, og skal have følgeskab af Agnete Kirk Thinggaard på Jojo AZ, Cathrine Dufour på Cassidy, samt Anders Dahl på Selten HW.

“Det er en stor forløsning endelig at have det sort på hvidt, at vi skal med til de Olympiske Lege! Nu kan man for alvor begynde at glæde sig!” svarer Anna på spørgsmålet om, hvordan hun har det her til morgen.

Hvad glæder du dig mest til ved OL?

Anna: Der er mange ting..! Jeg glæder mig til at se Deodoro, området hvor hestekonkurrencerne skal finde sted. Jeg glæder mig til at se OL-byen, og jeg glæder mig til åbningsceremonien! Jeg håber det bliver en flot oplevelse. I London var det lidt hektisk, og jeg måtte faktisk se det igen på TV efterfølgende. Det var flottere at se på TV end derfra hvor vi stod! Og så glæder jeg mig selvfølgelig allermest til at ride op ad midterlinjen første gang på Pepe.

Når man at tænke, at nu rider man OL, når man galoperer op ad midterlinjen?

Anna: Ja, det gør man. Jeg kan huske, hvordan det begyndte at øse ned lige da jeg skulle ride Grand Prix´en ved de Olympiske Lege i London, men jeg tænkte, at det skulle simpelthen ikke ødelægge oplevelsen!

Hvad har været det mest besværlige ved forberedelsen til OL i forhold til et hvilket som helst andet stævne? 

Anna: Der har været rigtig meget papirarbejde, som altid skulle ordnes med kort deadline fordi det fra stævnearrangørens side blev sendt ud i sidste øjeblik. Blandt andet fik vi nogle præfabrikerede lister fra FEI, hvorpå vi to måneder før afrejse skulle oplyse alt foder og udstyr lige fra sadler til hovrensere og vatrondeller, hvad udstyret vejede, hvad det var værd, samt i hvilken taske/hvilket skab, de skulle pakkes. Hvis udstyret ikke er registreret korrekt, kommer det ikke ind i Brasilien. Man kan kun tage forhåndsgodkendt foder og tilskud med, hvilket betyder, at hestene i nogle tilfælde har skullet vænnes til andet tilskudsfoder og hø end det, de er vant til. Derudover skal vi sørge for, at alt medbragt foder og tilskud er i ubrudt emballage.

Hvad er du mest nervøs for?

Anna: Helt sikkert Pepes flyrejse derned.

Hvordan kommer rejsen til at foregå?

Anna: Pepe og Jojo AZ skal følges ad. Agnetes groom, Gitte, kører dem til Liège, hvorfra de skal flyve tidligt om morgenen den 2. august. Gitte flyver med dem, og Jane rejser allerede den 1. august, så hun er der til at tage imod Pepe, når han lander. Jeg selv følger efter til Liège i personbil, og er med til at læsse hestene. Jeg flyver til Rio den 3. august. Når hestene kommer, har vi godt en uge til at akklimatisere og finde formen inden konkurrencerne begynder den 10. august.

Hvordan træner du Pepe frem mod afrejsen?

Anna: Jeg har redet ham meget let siden DM. Han er fuld af energi, faktisk så frisk at jeg var millimeter for at ryge af ham i går! Jeg har tænkt mig at ride et par undervisningstimer frem mod afrejsen, men ellers gøre lidt som jeg plejer: tage en dag ad gangen, og mærke, hvad han har behov for. Det er en balance, for han skal have energi til rejsen, men samtidig være i god form så han er klar til at blive redet intensivt under konkurrencerne.

Anna og Pepe hjemme i ridehallen, juli 2016 Foto credit: Friedrich Hartung.

Hvad er styrken ved det danske hold? 

Anna: Vi er alle fire nogle hårde negle, hvad nerver og pres angår, selvom de tre andre er OL-debutanter. Derudover er vi et ungt hold, der kender hinanden godt og har det godt sammen. Det er altid vigtigt, men især vigtigt under et OL, fordi man er sammen så længe og så intensivt i forhold til andre stævner.

Hvad er dine forventninger til holdet og individuelt?

Anna: Jeg synes vi tager afsted med et stærkt hold, som er værdigt til at kæmpe om medaljer. Vi er godt klar over, at det kræver at alt går godt, og der bliver ikke plads til fejl. Men vi rider for det! Individuelt er det mit mål at komme i finalen, og drømmen er en top-10 placering.

Skal du se nogle andre konkurrencer end ridning under OL?

Anna: Det håber jeg, der bliver mulighed for. Håndbold står øverst på min liste, derudover vil jeg gerne se svømning eller atletik. Men vi har ikke planlagt noget endnu. Vi må se hvilke muligheder der byder sig, mens vi er derude.

Vi holder hjemmesiden opdateret under OL, Anna har derudover lovet at holde sin Instagram profil og sin Facebook side opdateret så vidt muligt.

Leave a Reply