Skrevet d. 9. oktober, 2025
Sigge og Finess F melder klar til DRFs championatsfinale for 4-års
Sigge og Finess opnåede en flot 2. plads og 85.143 % ved kvalifikationsstævnet på Sportsrideklubben Bogø, hvor de blandt andet fik karaktererne 8.8 for skridt, 8.5 for ridelighed og kapacitet, samt 8.8 for harmoni. Stævnet dengang, var Sigges allerførste stævne nogensinde, og da ekvipagen blev direkte kvalificeret til championatsfinalen, betyder det også, at finalestævnet bliver Sigge og Finess 2. stævne nogensinde, både som ekvipage, men også for dem hver især.
“Jeg er stolt af min og Finess’ udvikling siden kvalifikationsstævnet i Bogø, og glæder mig til at vi skal til vores kun andet stævne sammen – og individuelt! Jeg er ovenud stolt over hendes udvikling, og taknemmelig for muligheden for at ride hende”
Sigge Lykkebo Nissen