Skip to main content
Sport

Tiara og Falcon leverer flotte resultater

By 14. september 2020april 25th, 2021No Comments
Tilbage

Skrevet d. 14 september, 2020

Tiara og Falcon leverer
flotte resultater

De hjemmeavlede ungheste fik begge flotte point til championaterne.

To unge heste af helt egen avl, Falcon fra 2015 og Tiara fra 2016, har sammen med Josefine Hoffmann redet sig til flotte karakterer ved PAVO og DRFs Championat for Ungheste for henholdsvis femårs- og firårsheste.

Begge heste stillede op på Vilhelmsborg i uge 35, hvor Falcon gik videre til mellemrunden med 8,06 point. Den nedre pointgrænse for en plads videre er på 7,80 point, som også kun lige ved og næsten var det, Tiaras resultat endte på; den firårige hoppe efter Grand Galaxy Win og Blue Hors Romanov landede sammen med Josefine på 7,74 point.

Derfor red Josefine og Tiara i den forgangne weekend i Aalborg for igen at prøve at få en plads videre i championatets mellemrunde, og her overraskede den unge hoppe stort. Med blandt andet 9,5 point for ridelighed strøg Tiara direkte videre i championatsfinalen med 85,60 point og en andenplads, og det både begejstrer og overrasker opdrætteren Anna.

“Det er så sjovt med Tiara, for hun var virkelig doven, da hun skulle tilrides og så sløv at få i gang, og jeg var lige ved at tænke, at hun da aldrig bliver en god ridehest. Men lige pludselig blev hun helt modsat og nu skal man faktisk holde lidt igen med hende, og det er jo bare meget sjovere, når det går den vej,” siger Anna.

4-årige Tiara. Foto: Ridehesten.com

5-årige Falcon. Foto: Ridehesten.com

I den kommende weekend skal Falcon så ride mellemrunde i Grindsted, hvor han forhåbentlig kan kvalificerer sig til finalen på Blue Hors i uge 41.

“Konkurrencen er stor blandt femårs hestene, men Falcon har indtil nu gjort det super fint, og jeg tror, der er meget mere i ham, end vi har set indtil nu. Han er stadig lidt en teenager, men han viser både talent og arbejdsvilje. Han skal bare have lidt tid, men han har haft godt af at være til stævner, hvor han er rigtig sød, og det har udviklet ham meget. Især det seneste halve år har han virkelig flyttet sig i den rigtig retning,” lyder det fra Anna.

Falcon er fra det første hjemmelavede kuld fra Kasprzak Dressage og har Franklin som far og Lord of Loxley som morfar.

5-årige Falcon. Foto: Ridehesten.com

Leave a Reply