Skrevet d. 29. maj, 2025
Mød vores driftsleder Tim W. Kejlstrup
En af de vigtigste personer i det faste team hos Future Dressage er vores driftsleder, Tim Kejlstrup.
Tim har mange funktioner, og han arbejder hårdt hver dag for at sikre, at hjulene kører så problemfrit som muligt på vores tre lokationer – og du kan lære ham endnu bedre at kende og få et indblik i hans hverdag her hos Future Dressage i denne video.
Tim blev færdiguddannet træner i 2014, og lige siden har han arbejdet med heste. Efter sin trænereksamen flyttede han til Tyskland, hvor han har over otte års erfaring med i bagagen fra sin tid hos Wolfram og Brigitte Wittig. Hos Wittig, har han blandt andet varetaget stilling som daglig leder, hvor han stod for den daglige drift af stalden og sikrede, at alt det praktiske omkring dagligdagen i stalden fungerede – ligesom han nu gør her hos os på Future Dressage!
Hans motivation i sit arbejdsliv er at følge hestes og menneskers udvikling.
Som Tim beskriver det:
“Folk behøver ikke nødvendigvis at sige tak, når de lærer noget nyt. Man ved, at det var nyttigt for dem, hvis de selv implementerer det i deres rutiner.”